Viser kategori

Mor

Livsstil Mor

Nytårsforsætter for en (træt) mor

Jeg er begyndt at skrive lidt stikord ned omkring mit næste mandags motivations indlæg. Og i min research faldt jeg over et indlæg om nytårsforsætter hos en (træt) mor. Du kan læse det HER. Jeg må indrømme at jeg sad og grinede, mens jeg læste indlægget. Nok mest fordi jeg kunne genkende mig selv i det, men også fordi at det var sjovt og befriende at læse en andens tanker omkring de her nytårsforsætter (og mest hvor NEDEREN moderskabet af og til kan føles). Jeg har selv følt at mit eget moderskab er mere pisk end gulerod i de perioder, hvor søvnfrarøvelse spiller ind og sparker een godt og grundigt i maven. Der er perioder, hvor jeg både ligner og føler mig som en hængt kat. Som der (selvfølgelig) skal være plads til, og som vi aldrig må underkende. Men min (relativ korte) erfaring siger mig, at det heldigvis ikke er vedvarende. Derfor fik det mig også til at tænke over, at mange af os mødre har en tendens til at “gemme” os bag vores moderskab.

Vi kan tale med passion om vores drømme. Drømme, som vi i samme sætning træder til jorden med sætningen “det kan jeg ikke, for jeg har børn”. Vi kan ikke tage til Sunny Beach og drikke en kæp i øret i 14 dage, vi kan ikke søge en lederstilling i udlandet, vi kan ikke ses med vores veninder fire gange i ugen, eller komme i træningscentret efter arbejde hver anden dag.

Rettelse: Vi vil ikke. For så er vi ikke “gode mødre”. Det er naturligvis sat lidt på spidsen, men nogle gange kan moderskabet fungere som en putteklud for de ting, vi ikke tør at kaste os ud i. Selvfølgelig betyder vores børn alt, men ens drømme kan også inkludere både drøm og børn. Jeg elsker min dreng betingelsesløst og jeg vil aldrig overse hans behov. Men jeg vil også huske mig selv på at tilgodese mine egne behov samtidig.

Indlægget med nytårsforsættet handlede om, hvordan moren blev lettere provokeret af en veninde (uden børn) og hendes nytårsforsæt. Moren mente, at det højeste hun kunne opnå i sit moderskab, var et dagligt bad, drikke mere vand, træne flere gange i ugen. Pakket ind i en god omgang humor og selvironi, og som vi medmødre elsker at læse og anerkende, at det er pissehårdt at være mor, og hvor okay det er at skrue forventningerne helt ned. Og inden indlægget er færdigt når hun at skrive, at heller ikke disse mål kan hun opfylde, men at de bliver erstattet med et punkt om at drikke mere vin.

Jeg synes som sagt at det var et sjovt indlæg, men måske vi også skal huske på, at give os selv et kærligt spark bagi og huske på vores egne behov også 😉

 

Mor

The last time

Denne tekst fandt jeg en nat, mens jeg var på barsel og Louis holdt mig vågen. De nætter der kan gøre én frustreret og magtesløs, fordi ens baby ikke vil sove andre steder end hos dig. De nætter hvor…

Mor

En mors beretninger #5

Godmorgen lørdag. Jeg er i gang med at kigge mine gamle indlæg igennem, for at kunne optimere dem og gøre dem mere kvalitative for mig selv, men mest for dig som læser med. Og så faldt jeg over en…

Mor Personlig

Om at være drengemor

Hej derude… At blive mor forandrer een. Det kan man ikke komme uden om. Men det er som om, at der også er forskel på mor-titlen afhængig af, om du er mor til piger eller drenge. Eller til begge…

Mor

At få børn gør dig rig

Godmorgen derude… På sådan en tidlig lørdag morgen, hvor nogle måske sover brandert ud, andre er måske sågar først på vej hjem fra byen (gad vide om jeg nogensinde kan holde mig vågen til at prøve det igen en…

Mor

Hvornår kommer der en voksen?

Ja, hej med jer. Jeg er her stadig – og det er bloggen også. Pyh for nogle dage det har været. Der burde simpelthen være en lov mod at være syg samtidig med sit afkom. Selvom både min fødselsdato…

Børn Mor

Sådan skaber du gode puttevaner

Hvad gør du, hvis dit barn vågner 6-10 gange om natten? Dette var noget af en overskrift, jeg læste i en artikel forleden omkring børn og søvn. Lige siden jeg blev mor for lidt over ét år siden, har…