Mor Personlig

Om at være drengemor

Hej derude…

At blive mor forandrer een. Det kan man ikke komme uden om. Men det er som om, at der også er forskel på mor-titlen afhængig af, om du er mor til piger eller drenge. Eller til begge dele.

For et godt stykke tid siden har nogle haft spurgt mig om, hvodan det er at være drengemor.Underforstået ikke pigemor.

Noget som jeg egentlig ikke har haft tænkt så meget over. Jeg er jo bare mor. Men nu har jeg ladet mig fundere lidt over det. For hvis vi sætter os og tænker lidt dybere, går vi så glip af “noget” fordi vi kun er mødre til drenge, eller til piger. Jeg fik fornemmelsen af, at der er “noget” jeg ikke får, fordi jeg er mor til en dreng, da jeg fik disse beskeder fra andre kvinder. Sagen er den, at jeg faktisk ikke ved, hvad jeg går glip af. Alle piger er jo forskellige, ligesom alle drenge er forskellige. Og selvom jeg ikke har fået mange timers søvn den sidste uges tid, så kan jeg godt regne ud, at en pige ikke nødvendigvis er ens betydende med prinsessekjoler, fletninger og neglelak. Der er ligeledes drenge, der i perioder finder interesse for den slags 🙂

Jeg lyver ikke når jeg skriver, at jeg var verdens lykkeligste, da vi fik bekræftet hos lægen, at jeg var gravid. Sidenhen drømte jeg flere gange at kønnet var en dreng. Og jeg tænkte aldrig over, at jeg hellere ville have ét køn frem for et andet. Jeg var mere ræd for, om barnet nu var sundt og raskt. Det var det vigtigste. Det var så stort og uvirkeligt for mig (og os), at jeg blev gravid så hurtigt. Så jeg brugte det første stykke tid på at være bekymret for, om det var sundt og raskt.

Da jeg så lå hos jordemoderen og fik at vide, at det var en dreng, jeg havde i maven, der græd jeg! Af lettelse over at mine drømme talte sandt, at jeg nu kunne forholde mig lidt bedre til baby i maven. Der er altså noget stort over at få et barn, der ikke er af samme køn som dig selv.

Umiddelbart er det først når børn bliver større, at der for alvor opstår forskellighed. I mine øjne. Når børn vokser op og bliver kønsmodne træder deres køn i karakter og får betydning. Jeg tror mere det er samfundets påvirkning af drenge og piger, der adskiller kønnene så tidligt. Når vi leger, læser, bruger bestemte farver over for drenge og over for piger. Det foregår både i hjemmet og i institutionerne. Jeg var eksempelvis til trivselssamtale i Louis’ vugger i sidste uge, hvor vi kom ind på, at det var en stor drengegruppe der pt. var på stuen. Og dér svarede den ene pædagog så helt automatisk, at det ikke var meget dukke-leg og andre pigeting, der var så stor interesse for. Jeg mener ikke noget negativt, men synes det er ret interessant. Det ligger så dybt i os, hvad piger bør lege med, og hvad drenge bør lege med. Nå, det blev måske til et sidespor…

Og hvad er forskellen så på at være drengemor og pigemor?

Ja, det kan jeg ikke svare på. Måske en dag, hvis Louis får en lillesøster. Måske ikke. Og får vi endnu en dreng en dag, ja så bliver de heller ikke ens. For tiden ændrer sig kontinuerligt. Vi er blevet mere erfarne som forældre, som mand og kone, som os selv, vi er blevet mere trygge. Vi bor måske ikke samme sted til den tid. Mange omkringliggende faktorer kan spille ind i måden, barnet er på, ligesom opdragelsen naturligvis.

Men i skrivende stund er jeg drengemor. Og jeg nyder det! Jeg elsker min lille følsomme rebel. Men jeg er drengemor. Ikke pigemor.
Og her er der nogle udfordringer, jeg slipper for at begive mig ud i (for nu). Eksempelvis skal jeg ikke tænke over, at forberede mit barn på at bløde ud af tissekonen. Jeg skal ikke bekymre mig om, om mit barn kommer hjem og annoncerer en uplanlagt graviditet – i hvert fald ikke sin egen. Jeg skal ikke forklare, at hun en dag skal have en baby ud af tissekonen.

Derimod er der en masse ting, som jeg ikke har det store kendskab til i og med at jeg er pige. Og her er det rart, at Louis har en far, som kan svare på de spørgsmål omkring dét, når den tid kommer. Bevares jeg har da siddet og læst artikler om “10 nyttige oplysninger om dit barns tissemand”, mens jeg har siddet og ammet Louis hos mine svigerforældre. Men der kommer nok flere udfordrende episoder, som man ikke kan forberede sig på. Og gudskelov for det. 😉

Men en drengemor kommer heller aldrig til at være en mormor.

De kommer aldrig til at være mor til en, som gennemgår en graviditet. De kommer aldrig til at være mor til en, der føder ens barnebarn.

Men de kommer til gengæld til at være svigermødre. Svigermødre til nogle skønne svigerdøtre.

Hvad tænker du om den her opdeling af moderskabet? Drengemor og pigemor. Er vi alle ikke bare mødre?!

Relaterede indlæg

4 Kommentarer

  • Svar
    Just Me
    11. oktober 2017 den 13:00

    Vi er alle “bare” mødre 🙂
    Jeg har selv to piger og føler tit at man bliver stemplet lidt. Ikke ondskabsfulgt. Men jeg føler tit at mødre til drenge ikke mener, at jeg kan sætte mig ind i situationer som omhandler drengebørn. Det virker altså ret dumt i mine øjne.
    Men ja jeg hænger på blod-ud-af-tissekonen-samtalen 😉 Og som jeg siger til min svigerinde som har to drenge, så hænger hun på når-sokkerne-er-klistret-skal-du-selv-vaske-dem-samtalen 😉
    Der er måske forskel på at være drenge-mor og pige-mor – men de er i alle tilfælde børn med hver deres personlighed. Og en mor er en mor! Bum 😉

    • Camilla Korsgaard Schultz
      Svar
      Camilla Korsgaard Schultz
      11. oktober 2017 den 14:30

      Tak for din besked. Og dejligt at høre dit syn på det. Jeg synes nemlig også det er lidt tosset at skulle skelne mellem det. Vi er alle mødre, forskellige mødre, ligesom vores børn er forskellige.
      Haha – åh ja. Jeg kan lige så godt forberede mig på “den klistrede/stive sok” situation. ?
      God dag.
      Kh Camilla

  • Svar
    Eline Tychsen
    11. oktober 2017 den 14:06

    Jeg er mor til 2 drenge, og jeg ser som sådan heller ikke forskel. Men der er nogle ting, som de agere anderledes synes jeg at have lagt mærke til 😀 Nu har vi 2 vennepar, som begge har 2 piger, og man lægger hurtigt mærke til, hvad drenge gør og omvendt. Men jeg synes bare mere det er sjovt, og ikke mindst at vi slet ikke er en del af den der lyserøde, frost verden, som vores venner så er. Men jeg er drengemor? Tja, det er jeg jo i kraft af jeg har 2 drenge, men i mit hoved er man; Mor. Om det så er det til det ene eller det andet.

    • Camilla Korsgaard Schultz
      Svar
      Camilla Korsgaard Schultz
      11. oktober 2017 den 14:33

      Hel Eline.
      Tak for din besked. Det er ret interessant at høre. Tak for din mening og input.

    Skriv kommentar