Morlivet

At få børn gør dig rig

Godmorgen derude…

På sådan en tidlig lørdag morgen, hvor nogle måske sover brandert ud, andre er måske sågar først på vej hjem fra byen (gad vide om jeg nogensinde kan holde mig vågen til at prøve det igen en dag), så sidder jeg her og tænker over, hvor rig jeg er blevet efter jeg er blevet mor. Sorry to say, men det passer altså.

Dog ved vi alle at det (kan være) er dyrt at have børn. Der skal købes bleer, tøj, sko, legetøj og mad. Derudover kan der i visse faser af forældreskabet, eksempelvis barselstiden, også bliver spenderet lidt ekstra rent økonomisk i form af kaffekøb, cafébesøg osv.

Alligevel er der (efter min mening) intet der kan give mere rigdom, som mit barn giver. Hermed kommer en lille lørdagsliste:

At få børn gør dig rig fordi:

  • Når selv en alt for tidlig morgen som i dag, sættes i gang ved at dit barn pludrer ind i dit hovede og kvitterer med det største smil, når du kigger på ham. Det er den bedste start på dagen.
  • Dit barn giver dig mulighed for at opleve den ubetingede kærlighed. Kærligheden som er der, fordi dit barn er til. Den kærlighed der er der, ligemeget hvad!
  • De mindste ting i hverdagen skaber glæde. Ting som du måske selv ville tage forgivet. Alt har en værdi, som dit barn har en helt særlig evne til at spotte. Det er som at se tingene på ny.
  • Uanset hvor små midler du har af den ene eller anden årsag, så har du altid kærlighed til dit barn.
  • Du hver dag bliver rørt, overvældet og overrasket over dit barns gå-på-mod. Den umiddelbarhed. At udforske, lege og kæmpe. Han giver aldrig op.
  • At han på mange måder er meget stærkere end dig. Du beundrer ham, og tænker hvor han mon har sit mod fra.

<3

Kan i alle have en skøn lørdag. I dag skal vi til fødselsdags-temafest. Det bliver ski’e sjovt.

 

 

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar