Mor

Skal dit barn vaccineres?!

Så kører debatten igen på de sociale medier. Børnevaccinationsprogrammet. Nogle mener, at børn ikke bør vaccineres mod sygdomme som røde hunde, stivkrampe eller mæslinger. Og jeg kan ikke sætte mig ind i det. Og jeg bliver harm over, at nogen spiller russisk roulette med vores fælles børn og deres fremtid.

Vacciner er såkaldte sygdomsbehandlinger, hvor man skyder en lille og modificeret mængde af sygdommen ind i kroppen. Dette stimulerer immunsystemet, der ser sygdommen som fremmed, ødelægger den og husker den, så hvis man skulle fange den igen, så ved kroppen, hvordan den bekæmper sygdommen. Det er naturligvis i en så lille mængde, at kroppen ikke skal tage skade af sygdommen, eller blive overmandet af den, som man kan risikere, hvis man får sygdommen rigtigt.
Børnevaccinationsprogrammet har sygdomme, der er meget smitsomme, de kan give svære handikap og kan i værste fald være dødelige. Så hvorfor ikke give dit barn vacciner?

Jeg er bekendt med at der kan være bivirkninger. Og jeg ved at det kan være yderst frygtelige bivirkninger. Min lille niece har nemlig fået aluminiumsallergi som følge af børnevaccinen. Og det giver virkelig gener for hende og en masse begrænsninger ift produkter, mad osv. Det ønsker jeg naturligvis ikke for nogen.

Dog bør alternativet ikke være, at slet og ret undgå vaccination af ens børn. I den synsvinkel er det som at vælge mellem pest eller kolera. Jeg håber at der vil komme mere fokus på aluminiumsallergi.

Det er næppe gået dig næsen forbi, at der er meldt udbrud af mæslinger i her på Sjælland. Det er godt nok “kun” to, der er ramt af sygdommen, men én er nok til at starte en hel epidemi, så smitsom er sygdommen. Jeg ringede derfor til min læge, for at høre, om hun ville anbefale at få den taget nu. Louis er kun knap og nap 14 måneder, og det hedder sig at det er en 15 månederes vaccine. Men hun gav os en tid til MFR vaccinen og vi skal derfor afsted i dag.

 

 

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar