Mad og drikke

Ingefærshot med granatæble

Vi har ligget syge herhjemme hele banden. Nu er Mikkel blevet frisk, Louis er lidt i bedring og jeg blev så rigtig ramt i weekenden og ligger stadig. Igår fik jeg dog bevæget mig ud i køkkenet og lavede en ordentlig omgang ingefærshots, samt grøntsagsmos til Louis.

Den smager virkelig godt (synes jeg – måske fordi mine smagsløg er ikke-eksisterende :-D), og vil tage en sjat både morgen og aften.

Hvis du selv ønsker at lave ingefærshots selv, så se bare med her. Opskriften kommer nemlig lige herunder. God fornøjelse;

Du skal bruge:

2 liter vand

200 gram ingefær – skrællet og skåret i mindre stykker

2 hele økologiske citroner – skåret i skiver

20 gram rørsukker

Kerner fra en halv eller en hel granatæble (hedder det egentlig et granatæble? en granatæble? En granat – et æble? øhhh.)

 

Alle ingredienser bringes i kog i en gryde.

Lad blandingen simre i 45 minutter.

Efterfølgende afkøles det og kommes på en flaske eller en kande.

Drikken kan holdes sig i ca. en måned i køleskab.

img_0590

 

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar