Personlig

Mit første indlæg

Dette blogging er helt nyt for mig, og hvis der allerede skulle sidde en nysgerrig læser derude, så bær venligst over med mig; jeg skal lige i gang. Jeg har i lang tid gået og tænkt, at jeg gerne ville oprette en blog, men har ikke vist, hvordan jeg skulle gribe mit indre kaos an, så det kommer ordentligt ned på papir. Det ved jeg stadig ikke, men nu prøver jeg.

Min blog vil komme til at handle om min verden, set igennem mine øjne. Mit perspektiv, mine holdninger, mine drømme. Lige nu er min verden mest fyldt af min mand og mit barn. Men jeg har også nogle bedste veninder, som jeg elsker at bruge tid på. Dog fylder min lille familie det meste af min tid, og det vil denne blog – i hvert fald til at starte med – bære præg af.

Jeg følger selv trofast en del bloggere, som jeg synes er både søde, sjove og dygtige på tasterne, som gladeligt deler ud af deres liv. Og jeg vil forsøge at gøre det ligeså godt. Det vil blive en blandet landhandel om både nyt og gammelt, men jeg håber, at jeg vil kunne bringe en lille følelse frem i nogen af jer med nogle af mine indlæg; og hvis det lykkes, så er jeg mere end tilfreds. Der vil primært komme indlæg om mine kreative idéer, både i forhold til boligen, til børn og til en selv, men også personlige indlæg om drømme, job, uddannelse, søvnløse nætter… Kort sagt alt det, der fylder min hverdag.

Jeg håber at du vil læse med og følge min rejse ind i bloggens land. Og kom gerne med kommentarer om godt og skidt – det kan jeg lære en masse af.

Knus Camilla

 

Relaterede indlæg

2 Kommentarer

  • Svar
    Retrocarla
    8. december 2016 den 17:30

    Velkommen til 🙂

  • Skriv kommentar